Jeg hedder Stina og er håndlæser. Håndlæsning er et redskab til fordybelse på din vej. Dine hænder åbner for intuitiv indsigt i din natur, som inspirerer til at leve dit unikke indhold. Læsningen belyser din udvikling, dine talenter, ressourcer, sårbarheder og muligheder - ikke fremtidige svar på, hvor mange børn du får og lignende!
Siden år 2000 har jeg fornemmet den bevægelse, læring og vækst kunders omstændigheder stiller dem til rådighed. Min tilgang har base i en livslang hengivelse til mine indfølende og intuitive kvaliteter - ikke i religion eller overbevisning. Via dine hænder fornemmer jeg sammenhænge i dit liv, jeg formidler som de viser sig for mig. Jeg praktiserer i Malling nær Århus, for grupper i Jylland samt Håndlæsning og Intuitiv Tegning Online. |
Natur retur
Med en hjertelig tak for din håndlæsning, doneres et træ via Growing Trees Network. Træerne doneres kvartalsvis og plantes i Folkeskove i Danmark. Plantesæson er forår og efterår. Når en Folkeskov indvies, er alle velkommen til at deltage og håndplante træer. Hvor, bliver løbende opdateret her Sammen med din lydfil får du tilsendt et Folkeskovscertifikat på donationen. |